67 km/uge. i kano.
i 1978 blev Helge og jeg et par middelmådige studenter. Max måtte op i fuldt pensum og fik et snit på 10kommanoget. det var mig der lærte ham om forskellen på de doriske og joniske og alt det, dagen før han skulle op i oldævl. han fik 11. jeg fik 9. det var ellers mig, der havde patent på det fag. Bo havde opgivet at gå til eksamen og gik andetåret på kurset om. sammen med de øvrige drenge i slænget. i dag er de ministerielle embedsmænd, journalister eller det, der er værre. nogen forsvandt. og nogen blev tossede.
vi fulgte stort set statistikken.
nå. men Helge, Max, Bo og jeg tog ud og fejrede og besluttede, at vi ville på kanotur i Jylland dagen efter. så det gjorde vi.
solen skinnede i en uge og jeg så en isfugl. Helge stak forresten af om tirsdagen.
året efter drog vi en større flok afsted for at gøre Gudenåen sammen. det regnede hele ugen. undtagen 20 minutter. så vi spiste småkager med tjald i og ugens højdepunkt var de tyve minutters tørvejr, hvor vi hørte en solsort.
da jeg kom hjem fra arbejde til aften gik jeg min runde. ikke at sammenligne med Tùrells sidste tur gennem byen, men alligevel.
stærene har slået sig ned. eller op. på vores pittoreske pind med en digitaltvting på.
nedenunder, på gavlen, hænger to stærekasser.
da jeg var lille og sang hør den lille stær, den er åh. så fornøjet, havde jeg aldrig hørt en stær. jeg troede, den trillede. københavnske skolelærere burde tage en fugleplade med i skole. børnene ville falde ned af stolene.
dammen er vågnet.
og selv om jeg er lidt træt af gult, er damblommerne i orden. og porsen vågner snart. og åkanderne. og dunhammerne. og de andre.
da Claus i sin tid gravede ud til den dam, kunne han ikke ane, hvor populær den ville blive. som savannen har sine vandhuller, hvor bøfler og løver mødes og drikker side om side, cirka, er vores lokale vandhul en lise for høns, katte, bier, småfugle, frøer, myg. og fisk.
og min pileflet skyder.
forhåbentligt også under jorden.
og så skulle jeg lige ud igen i skumringen. og lukke bildøren. for da jeg kom hjem, skulle Misse ind for at udforske bilen, så jeg måtte lade døren stå åben. og så duftede der, derude i haven. for første gang i år. der duftede, så hårene rejste sig og lykkecenteret citrede.
ude i paradehuset ligger frøene. og de franske anemoneknolde. og nåede ikke i jorden. selvom det er nu, de sku. og tulipanerne er lige på nippet. og jorden værker af små stædige spirrer. både ude og inde i jiffypotterne.
på gulvet bag mig ligger to kufferter og buler. og jeg står op i morgen før fanden, for at øve mig i at vende døgnet en trediedel.
når du begynder på at tænke på kaffe, tager jeg afsted.
16.000 km/døgn. i en 777er.
om til efteråret.
i tre uger.
tal lige om dårlig timing.
5 kommentarer:
Sikken en skøn have, og dejlige damblommer. Jeg har en fornemmelse af at Claus godt vidste lidt om hvad der kommer ud af det graveri.
Sammenligning mellem Gudenåen og 777'eren er lidt unfair, de kan hver især noget, hhv. flytning og natur, og har hver især deres begrænsninger med hensyn til selskabelighed og tørvejr.
Jeg håber du får en oplevelse på 777-turen, som du kan bruge til noget.
Jeg ville ønske at jeg kunne sige noget om karakterer og livet, men desværre, det lærte også jeg alt for sent. Max var heldig, du var dygtig, men lige fedt hjælper det, når man ikke ved hvordan en stær lyder.
:-)
Tre ugers efterår lige nu - det er lidt synd, at du skal gå glip af det skønne forår lige nu. Måske du skulle tage en cd med med stæresang?
Hvor er jeres lille dam dog smuk! Jeg kan godt forstå, at myggene holder af den.
Ha' en god tur og pas rigtig godt på dig selv ;O)
Och Ferdinand, han bara sat undar den gamla korkeken och luktade på sina blommor......
God tur :)
godt at hoere fra dig, Donald:)jeg synes ikke, jeg sammenligner en kano med en boeing 777. det er noget med tiden. og sjaelen. lige nu haenger min sjael et sted over Teheran og min krop staar sveddryppende en soendag morgen i Singapore.
tak, Madame - jeg skal sende noget papegoejesnak hjem!
just precis, Brorsan. og tak.
..satt..
Send en kommentar